Inden du påbegynder dit vægttab, er det godt at vide, hvad der venter dig. Det kan være svært at gå helhjertet ind i et projekt, hvis man ikke kender de mulige omstændigheder på for hånd. Men det vil jeg gerne give dig. For når du påbegynder et vægttabsforløb, kan jeg garantere dig for, at du vil opleve opture og nedture. Du vil blive presset til grænsen, men du vil også opleve lykke og kæmpe glæde, når dit hårde arbejde bærer frugt.

Jeg vil ikke lægge finger i mellem, hvad der venter dig i din kommende vægttabsforløb. Men inden du starter med at læse, så husk: Alt dit hårde arbejde, vil i sidste ende være det hele værd. Du vil kun takke dig selv for, at du lige netop startede i dag og ikke om et halv år. Ingen har fortrudt at ændre sin livsstil, og det vil du heller ikke – tro mig!

Hvad venter dig?

Det bliver en sej kamp

Tænk på, at du skal til at ændre den måde at leve på. Du skal til at foretage ændringer i dit aktivitetsniveau, den kost du spiser, og generelt skal du tage stilling til mange nye situationer – eksempelvis i sociale sammenhænge og på jobbet. Du vil blive udfordret på din viljestyrke og vedholdenhed, og hvor meget du vil det. Det bliver hårdt, og du bliver sat på prøve.

 

Dog vil du opleve, at det bliver nemmere, jo oftere du gør de nye ting. Det bliver lettere at tage cyklen i stedet for bilen. Du vil automatisk fylde din tallerken med flere grøntsager, og det bliver nemmere for dig at sige nej til det ekstra stykke kage på arbejdet (for der vil selvfølgelig være plads til kage, bare i langt mindre mængder end før).

 

Det handler om, at gøre de nye ting til nye vaner.

 

Du vil føle sult

Ja, det vil du. For når du skal tabe dig, så handler det om at indtage færre kalorier end du forbrænder. Grunden til at man ikke taber sig, er givetvis, at du spiser samme mængde kalorier, som du forbrænder og måske endda mere end hvad man bør.

 

Når du så ændrer i mængden af mad, vil du automatisk føle sult, fordi din mave har vænnet sig til en større mængde mad. Heldigvis vil din mavesæk ret hurtigt indrette sig efter din nye mængde af mad, og derfor vil følelsen af sult aftage. Du kan også ”snyde” maven til at føle sig mæt. I stedet for at fylde tallerkenen med grovpasta, kan du i stedet spise flere grove grøntsager. På den måde får du mere fylde i maven, fordi næringsindholdet i grove grøntsager er lavere end i pasta, og derved kan du spise mere for at opnå samme mængde kalorier.

 

Motivationen vil svinge

Du vil have lyst til at give op. Du vil blive sat på prøve ad flere omgang og motivationen vil derfor også kunne dale. Det vil blive svært for dig at overholde de nye kost og træningsrutiner, fordi du ikke kan se fremgang i dit vægttab. Men i disse perioder er det essentielt at du holder fast. At du kan overkomme nedture, giver dig kun yderligere motivation for at fortsætte, når den dårlige periode slutter.

 

MEN MEN MEN MEN MEN…

Husk på, hvad dit vægttabsforløb betyder for dig, og hvorfor du gør det. Husk på dine mål – både kortsigtede og de langsigtede.

 

Et godt råd er at tage billeder, så du kan se og måle din fremgang – det er motivation der batter!

 

Husk på: Du gør det for dig. Ikke for nogen andre.

 

Det er en proces. Du finder ud af, hvad der er godt for din krop. Du lærer, hvad sund kost er. Du giver din krop en ny chance – både med sund kost og motion.

 

Motion er ikke kun godt til at tabe kilo, men du holder din krop sund ved at give den motion. Du mindsker sandsynligheden for livsstilssygdomme og styrker kroppens generelle sund ved at holde den aktiv hele livet. Du giver din krop den bedste forudsætning for at kunne lege med dine børn (og børnebørn).

Hent vores E-bog Her

    Nysgerrig på at vide mere?

    Hent vores e-bog her og lær mere om hvordan

    vi kan hjælpe dig til en sunderehverdag.

    [mc4wp_checkbox]

    Tilmeld nyhedsbrev og modtag ugens opskrift