Tab 10 kg på 2 dage

… Synes du heller ikke det lyder realistisk?

De fleste kure lover guld og grønne skove, men holder de egentlig hvad de lover? Nogle af dem gør, andre gør ikke. Men fælles for stort set alle såkaldte kure eller diæter, der er tidsbegrænset til en bestemt periode er, at de hverken bevarer dit vægttab eller holder dig sund på længere sigt.

Det forholder sig nemlig sådan, at hvis du taber dig meget på kort tid, så vil kroppen lige så snart du stopper den pågældende kur, typisk efter et par uger, vil kroppen stræbe efter at komme tilbage til din tidligere vægt. Det er derfor hammer krævende at holde et vægttab, som ikke er baseret på et solidt (og sundt) grundlag.

Når jeg nu skriver et solidt grundlag, så mener jeg, at du har tabt dig ved at ændre dine sunde vaner over en længere periode – en livsstilsændring.

Det er ikke en hemmelighed, at der skal lægges en masse energi og kræfter i fra start. Til gengæld lover jeg dig en ting: det er det værd. Her taler jeg virkelig af egen erfaring. Som jeg skrev i mit første blogindlæg her på siden, så har jeg afprøvet rigtig mange forskellige kure på egen krop af ren og skær nysgerrighed, heriblandt LCHF, palæo, dukan og 5:2. De har alle været med til at give mig en bredere forståelse af hvad der virker for mig og min krop, og hvad der ikke gør. Og jeg har opdaget, at det der virker for mig på den lange bane, uden tvivl er det skarpe højre sving som jeg tog for snart 2 år siden. Her tog jeg et valg om at droppe alle hurtig-kure og i stedet tage et skridt mod en sundere livsstil, hvor jeg nu har fundet en balance mellem grøntsager og kage.

Du har måske selv forsøgt dig med en eller flere kure, som enten har været en god eller mindre god oplevelse for dig. Men har du tænkt på, om de har givet dig noget viden og på den måde været med til at inspirere dig til at gøre noget andet, og tage nogle anderledes valg fremover? Eksempelvis i forhold til hvordan du spiser og hvordan de forskellige fødevare virker for dig i din krop? På den måde kan du se de kure du har afprøvet, succes eller ej, som et skridt på vejen mod en sundere livsstil og dermed som redskaber der kan skabe et vedvarende vægttab for dig – hvis det altså er det der er dit mål.

 

 

Men idéen om at skulle tabe sig en masse, hurtigt, stemmer ikke overens med et sundt vægttab og ej heller en livsstilsændring. I et forløb hos Body treatment kan du få yderligere hjælp og vejledning til at nå dit mål hvad end det måtte være. Her får du nemlig skræddersyet et individuelt forløb som kun er tilpasset dig.

Derfor.. Tag de ting med dig der giver mening for dig, og sorter resten fra. Se din rejse mod en livsstilsændring som en proces hvor du lærer en masse, falder i vandet tusind gange og bliver frustreret.

Tænk det som noget du gør for dig selv, og ingen andre. Ikke for din mand, ikke for din kone, ikke for Abraham og slet ikke fordi alle damebladene fortæller dig det. Jeg kan afslutningsvis afslører, at gør du det her for dig selv, så vil det afspejles i alt du gør og er.

-Isa

12742825_779994955467353_6556897846814875488_n

Hent vores E-bog Her

Nysgerrig på at vide mere?

Hent vores e-bog her og lær mere om hvordan

vi kan hjælpe dig til en sunderehverdag.

Tilmeld nyhedsbrev og modtag ugens opskrift

×