Orienteringsløb?

– hvad er det?

Metroexpress smil voxpop

Synes du, at løb kan være lidt kedeligt? Eller mangler du måske lidt variation i dit løb? Jeg har en glimrende idé til, hvordan du finder løbeglæden frem.

Jeg var fornylig ude på Amager Fælled og løbe. Men ikke ”bare” for at løbe. Næ, jeg løb orienteringsløb! Der, hvor man løber fra post til post og finder vej ved hjælp af et kort. Jeg er ellers slet ikke den store løber. Mine ben er korte og tunge på grund af styrketræning, så løb ligger slet ikke til mig. Men ikke desto mindre nød jeg at være ude på fælleden. Det hjalp nok også, at jeg havde min kæreste med, solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen var perfekt til løb.

tobiasmarkussen_storedyrehave_loeber_skovsti_001

orienteringsloeb-01

orienteringsl_b_835092y

Det var ikke sådan et ”officielt” løb, vi løb. Det var bare min kæreste og jeg, og det er noget alle kan. I flere af Naturstyrelsens skove er der nemlig opstillet faste poster, så alle kan løbe et orienteringsløb, på hvilket som helst tidspunkt. Inde på http://www.findveji.dk/ kan du finde en rute nær dig, vælge den rute, der passer til dit niveau og printe ruten. Super nemt og en kanon idé!

Ruterne er nemlig ikke kun tiltænkt løbere. Gør det til en familietur, hvor I skal på skattejagt med børnene, og lad dem finde vej rundt i skoven. Det er en dejlig måde at se og opleve skoven og naturen på, nyde hinanden og skabe minder sammen. Og tænk, når det rigtig bliver efterår, hvor smuk den danske skov bliver med tusindvis af nuancer i rød, gul og grøn. Jeg skal i hvert fald ud en gang mere – eller to.

Rigtig god løbelyst!

/Kathrine

 

Hent vores E-bog Her

Nysgerrig på at vide mere?

Hent vores e-bog her og lær mere om hvordan

vi kan hjælpe dig til en sunderehverdag.

Tilmeld nyhedsbrev og modtag ugens opskrift

×