”Jeg starter på mandag” 

Motivation.. 

I det ene øjeblik er den er, og i det næste er den væk.  

Det kan være så svært at kæmpe videre, når motivationen ikke er der. Lige meget om der er tale om træning, sund kost eller en anden ting, er motivation rigtig vigtigt, for at man kan holde sig selv i ørene! Hvis motivationen ikke er der, kan det blive en rigtig lang og hård kamp.  

Men hvad kan man gøre for at opretholde motivationen? Og hvordan får man den igen, når den er væk?  

Jeg har herunder samlet lidt tricks (i forhold til træning), som jeg har virket for mig, når motivationen har været helt i bund.  

  • Før og efter billeder 

Gør dig selv den tjeneste at tag nogle før og efter billeder. Billederne kan både bruges til at følge din træning, og se hvilke områder der måske kan arbejdes mere på og se hvordan din krop tager i mod træningen.  

Men de er også rigtige gode, når motivationen er helt i bund. Det er nemlig rigtig let at stirrer sig blind på sit eget spejlbillede, og lige meget hvor meget man løber eller hvor mange gange man svinger håndvægten, så ser det slet ikke ud til at gøre noget for din krop. Og det er her hvor du hiver dine før billeder frem, og kan sammenligne med den form din krop er i nu. Og når du så ser de resultater, vil det uden tvivl give dig blod på tanden igen! 

  • Glem vægten   

Når du træner taber du fedt, men du tager også muskelmasse på.  Så derfor gem din vægt væk og brug i stedet spejlbilledet, før og efter billeder, og dit tøj til at afgøre om du er på rette vej.  Det er selvfølgelig fint at vide hvad ens start vægt er, og det er også helt fint at veje sig undervejs, bare husk at der er andre faktorer der spiller ind.    

  • Start småt 

Pas på med at dine mål ikke bliver alt for store til at starte med. Du bliver nød til at være realistisk og sætte nogle delmål. Hvis du bare siger at om 3 måneder skal du kunne løbe et Marathon, vil du bare blive skuffet når der er gået 3 måneder og du stadig ikke kan.  

Sæt i stedet et delmål der for eksempel hedder at om 1 måned vil du kunne løbe 3 km uden pause, og om 2 måneder vil du kunne løbe 7 km, uden pause.  

Kroppen skal vendes til forandring og hvis du ikke passer godt på den undervejs, kan det ende med skader, og det gælder både for konditionstræning og vægtløftstræningen.  

  • Find det rette tøj 

Dette råd, gælder helt sikkert ikke for alle. Men hvis du er ligesom mig, kan det rette tøj virkelig gøre en stor forskel.  

Så ud og invester i noget lækkert og flot træningstøj, som du bare glæder dig til at skulle træne i. Det skal være noget du føler dig godt tilpas i og som du selv syntes er flot.   

  • Gør det til en vane 

Nogle siger at det tager 21 dage, for at gøre noget til en vane.  

Så pres dig selv så meget du kan, for at du kommer ned og får trænet eller ud og løbet, også på de dage hvor du bare ikke gider og motivationen er helt i bund.  

Til sidst vil det blive en vane for dig, og du kommer til at mangle det i din hverdag, hvis du ikke får trænet. Og jo, det kommer til at ske, bare giv det tid.

  • Start NU!  

Ikke på mandag, eller den 1. i næste måned. NU! 

Jeg tror de fleste kan nikke med på den her. ”Jeg starter på mandag” eller ”Jeg starter d. 1”, og når dagen så kommer er man lige lidt doven, og udskyder det til næste uge. 

Eller hvis man har aftalt med sig selv at fra på mandag af, skal jeg ikke spise mere slik.  

Så bliver det mandag, og du kommer til at spise lidt alligevel. Jamen så er det jo allerede ødelagt, så kan du lige så godt bare spise videre.  

NEJ! 

Bare start nu! Hvis du kommer til at spise lidt slik alligevel, eller ikke lige når ned i træningscenteret, er det fint. Du skal bare ikke droppe det hele, af den grund. Du fortsætter bare bagefter.  

Det er okay at falde i, så længe du ikke bliver liggende 😉  

Hent vores E-bog Her

Nysgerrig på at vide mere?

Hent vores e-bog her og lær mere om hvordan

vi kan hjælpe dig til en sunderehverdag.

Tilmeld nyhedsbrev og modtag ugens opskrift

×