Familieliv? Står du nogle gange eller ofte og aner ikke hvad I skal spise til aftensmad? I dette blogindlæg kommer vi med fifs til hvordan du kan få en lettere aftensmads uge og vi kommer med en børne-venlig uge madplan.

Kender du følelsen af, at nogle dage skal det bare gå stærkt? Især når det gælder aftensmaden! Børnene skal nå at spise, inden de bliver trætte og skal i seng. Samtidig er det ikke nemt, at komme på ideer til sund mad, som hurtigt kan trylles på bordet.

Her er lidt fifs til dette hverdagsproblem

Online shopping med madplan!

Har du svært ved både, at nå at handle ind og lave aftensmad? Så er der gode muligheder for, at handle på nettet. Det ”eneste” det kræver er at du laver en madplan for ugen. Eneste er sat i udråbstegn, fordi vi udmærket er opmærksomme på, at det i sig selv kan være en udfordring. Men, der er så mange fordele, som en børnefamilie kan udnytte af det.

Det bliver leveret direkte til døren. De fleste af de online shopping steder laver ugentlige madplaner, som du kan vælge fra og få inspiration fra.

De største, der findes pt. er

www.nemlig.com

https://mad.coop.dk/

Derudover eksisterer der initiativer, som retnemt og årstiderne, som sammensætter ugentligt måltidskasser, der er målrettet børnefamilier. Så der er muligheder, hvis det skulle vække din interesse.

Kræsne børn?

Tænker du – det er godt med jer, men jeg har altså kræsne børn! Så er her 5 råd mod kræsenhed:

  1. Lad måltidet foregå i en god atmosfære.
  2. Lad være med at give særforplejning, men hav et par børnefavoritter på menuen hver uge.
  3. Lad barnet selv vælge blandt de sunde madvarer, og bliv ved med at tilbyde madvaren, selvom barnet har afvist den en gang, men tving ikke barnet til at smage.
  4. Tag barnet med i køkkenet. Børn er mere åbne over for ny mad, hvis de selv har været med til at lave den.
  5. Spar på det søde og lov aldrig slik, kager og dessert som belønning for at spise middagsmaden.

Sund mad på under 30 min.

I ulvetimerne inden børnene skal i seng eller bliver trætte skal det ofte gå hurtigt. Der foregår meget i de timer og for nogen kan de virke kaotiske. Derfor husk! Det er ok, at have mad til to dage eller lave mad til fryseren. I behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver dag og det er stadigvæk sund mad, selvom i spiser det to dage i stræk.

Forslag til børnevenlig uge madplan

Nedenfor finder du forslag til en børnevenlig uge madplan. Det er til inspiration! 

Mandag: Boller i karry med squash

Tirsdag: Boller i karry med squash (dag 2)

Onsdag: Fiskefrikadeller med kartofler og råkost

Torsdag: Krebinetter med kartofler og råkost (brug kartofler og råkost fra onsdagen)

Fredag: Grøntsags lasagne med hakket kylling

Lørdag: Grøntsags lasagne med hakket kylling (dag 2)

Søndag: Tomatsuppe med cremefraiche og fuldkornsboller

Hent vores E-bog Her

Nysgerrig på at vide mere?

Hent vores e-bog her og lær mere om hvordan

vi kan hjælpe dig til en sunderehverdag.

Tilmeld nyhedsbrev og modtag ugens opskrift

×