Få den bedste start på dagen

widow-1148929_1280

Billede fra pixabay.com

 

Jeg sad lavede lidt research på gode posts til Facebook. Jeg mener, at får at kunne give jer læsere det bedste indhold, er det vigtigt at anerkende andre i branchen, der har bedre og mere viden om forskellige emner end os. Give hinanden links, delinger, som andre kan få glæde af. Det er vigtigt at kunne som mennesker.

Jeg fandt en artikel om, hvordan man får en god start på dagen, som jeg mener, kunne give jer læsere inspiration til jeres morgenrutiner, og måske implementere nogle af disse tiltag. Jeg læser videre i artiklen, og bliver meget, meget trist og irriteret. De første tre punkter var ganske fine, og er nogle jeg også selv vil give videre til jer, men tip nr. 4 var en ÅBENLYS reklame for et produkt. Start dagen med at skylde din mund. WHAT? At skylde munden er for mig, ikke lige det jeg forbinder med at få en mærkbar bedre start på dagen. Det var tydeligt at det var med, for at få betalt reklame. Den faldt fuldstændig udenfor konteksten og slet ikke i harmoni med resten af indholdet.

 

Men i hvert fald, så linker jeg ikke til den artikel, da jeg ikke mener, at I skal udsættes for udnyttelse. Men I får deres og mine egne bedste råd til en bedre start på dagen lige her:

 

1. Den bedste start begynder egentlig aftenen før

Inden du går i seng, kan du allerede gøre dagen i morgen bedre. Find det tøj, du skal have på aftenen før. For mig er det at finde tøj altid en tidsrøver om morgenen. Ved at finde det tøj, jeg vil have på aftenen inden, kan jeg i stedet bruge den ekstra tid om morgenen på at nyde min morgenmad og gennemgå dagen i ro og fred.

 

2. Søvn, søvn, søvn

Vi har før skrevet om vigtigheden af en god nats søvn. Søvn er hjernens mulighed for at restituere og bearbejde dagens indtryk og gøre sig klar til den nye viden og information den kommende dag bringer. Undervurdér aldrig din nattesøvn. Prøv gerne at få 7-9 timers søvn hver nat.

 

3. Stå op på samme tidspunkt hver dag

Ved at stå op på det samme tidspunkt hver dag, skaber du en rutine i kroppen, så den bliver bedre forberedt på at skulle ud af sengen. Regelmæssighed er med til at styrke dit indre ur, som på sigt kan give dig et større overskud. Og derudover blvier det også nemmere for dig at stå op om morgenen. Du kan med fordel sætte dit vækkeur til at ringe 15 minutter tidligere, end du burde stå op. På den måde får du bedre tid til bad, morgenmad, børn, make-up osv.

 

4. Spis din morgenmad

Start din dag med en god portion morgenmad. Og fyld den gerne med nærende mad, som indeholder både protein, kulhydrater og fedt. Du vil opnå en god mæthedsfornemmelse, som kan holde indtil frokost. Få inspiration til din morgenmad lige her. Tænk på, at din krop har undværet mad i godt 7-9 timer og hungrer efter energi. At benægte den det, ved at springe morgenmaden over, vil ikke gavne din krop. Omfavn din krop og fyld den med energi, som det første du gør. Den vil takke dig. 

 

5. Brusebad gør dig glad

En tur under bruseren sætter gang i kroppens blodcirkulation, og giver din krop et kick fra morgenstunden af. Det varme vand løsner desuden op i dine muskler og vasker det lag fedt af kroppen, som du danner i løbet af natten. Hvis du har mod på det, kan du slutte dit bad af med ”det kolde gys”. Det sætter ekstra gang i kredsløbet fordi blodkarrene trækker sig sammen og udvider sig igen når du får varmen igen. Det er en form for motion til blodkarrene – og det er godt.

Få vores e-bog

Nysgerrig på at vide mere?

Hent vores e-bog her og lær mere om hvordan

vi kan hjælpe dig til en sunderehverdag.

Tilmeld nyhedsbrev og modtag ugens opskrift

Hent vores E-bog Her

Nysgerrig på at vide mere?

Hent vores e-bog her og lær mere om hvordan

vi kan hjælpe dig til en sunderehverdag.

Tilmeld nyhedsbrev og modtag ugens opskrift

×